Denne guide viser trin-for-trin, hvordan en trigger kan opsættes. Bemærk at guiden ikke viser konkrete eksempler på triggere, du kan udsende - men blot gennemgår opsætningen af en trigger. Du skal derfor være opmærksom på at opsætte hvilke regler, du ønsker at opstille triggerens afsnit 3.
BEMÆRK AT CBIT A/S IKKE PÅTAGER SIG ANSVARET FOR EVENTUELLE FEJL VED OPSÆTNING OG UDSENDELSE AF TRIGGER SKABELONER, SAMT HVAD DETTE EVENTUELT MÅTTE MEDFØRE AF TABT OMSÆTNING, AFSENDTE SMS'ER MED MERE. DET ER DIT ANSVAR AT CHECKE, AT ALT ER KORREKT OPSAT, INDEN DU AKTIVERER OG UDSENDER TRIGGEREN.
Indhold:
Generel introduktion
Vi skelner mellem to typer kampagner, hvor den ene kaldes "trigger" og den anden kaldes "kvik-kampagne":
Kvik-kampagnen sender tilbud ud til alle kunder, som du har tilladelse til at sende markedsføring til.
En trigger har en mere kompleks konfiguration, men også flere muligheder. Ved brug af en trigger kan du sende målrettede kampagner ved at udvælge kunder baseret på visse kriterier, såsom at de har fået en specifik behandling inden for en vis periode; at de har købt et specifikt produkt eller at de er medlem af en bestemt kundegruppe, for at nævne nogle få.
For at kunne sende markedsføring skal du sørge for, at der er givet overordnet tilladelse til at sende SMS'er og/eller e-mails. Gå til Konfiguration --> Kommunikation og sørg for, at der er flueben ved E-mail og SMS.
Hvis du ønsker at sende længere SMS'er (mere end 160 tegn), skal du også sørge for, at "Aktiver lange SMS" er markeret. Bemærk, at der er en omkostning forbundet med hver SMS, der sendes (0,96 kr./SMS). Udsendelse af e-mails er gratis.
For at en medarbejder skal kunne udsende markedsføring, kræver det, at medarbejderen har rettigheder til det under Medarbejdere --> Konfiguration af roller --> og at der er afkrydset i "Markedsføring". Se hjælpeguiden "Sikkerhedsroller", hvis du har brug for hjælp til denne opsætning.
OBS! Denne guide gennemgår alene oprettelse af triggere. For at læse mere om Kvik-kampagner, gå til Sådan sender du Kvik-kampagner/onetimere (nyhedsbreve) |
Opsætning af triggere
Gå til Menu --> Marketing --> Opret ny trigger
Skal du redigere i en allerede oprettet trigger? |
Trigger-opsætningen for e-mail og SMS er opdelt i 7 punkter, som hver vil blive gennemgået nedenfor:
1. Marketingaktivitet
Klik på den nyoprettede beskrivelse Udsendelse af SMS/E-mail til alle kunder for at redigere triggeren.
Angiv Beskrivelse af triggeren (Beskrivelsen er kun til internt brug – kunder vil ikke kunne se beskrivelsen) Men det er en god ide at ændre navnet, for bedre at kunne finde den frem senere.
Når feltet er udfyldt korrekt bliver 1-tallet grønt.
2. Gentagelse
Angiv Hvornår triggeren skal udsendes. Vælges Hurtigst muligt bliver triggeren udsendt hurtigst muligt én gang.
Du har mulighed for at udsende en test-email eller SMS til dig selv, før du udsender til dine kunder. Ud for Hvornår vælges Hurtigst muligt til test e-mail/sms ([email protected]) . Hvis din mail ikke er angivet, indsætter du den i Kommunikations-modulet (Menu > Konfiguration > Kommunikation).
De næste interval-trin er kun relevante, hvis triggeren skal sendes ud kontinuerligt. Det kunne fx være ifm. en kampagne eller reminder om, at det er tid til at booke igen efter en behandling:Angiv Datointerval for hvor lang tid triggeren skal køre.
Angiv Interval triggeren skal udsendes i fx mellem 08:00 – 20:00
Angiv Tidsinterval for hvor ofte triggeren kører inden for intervallet 08:00 – 20:00
Når feltet er udfyldt korrekt bliver 2-tallet grønt.
3. Udvælgelse
Karensperiode angiver, hvor lang tid der skal gå, før en kunde må blive valgt i denne aktivitet, hvis kunden tidligere har været valgt.
En regel er nok, angiver om det er nok, at én regel skal være opfyldt, hvis du vælger flere regler til din trigger. Så du skal sætte et flueben, hvis kunden kun behøver at opfylde én ud af flere opsEfterlades feltet blankt, vil triggeren kun vælge de kunder, der opfylder alle de opsatte regler.
Tilføj en eller flere regler via Tilføj regel.
Klik på Beregn estimater, for at få et estimat over, hvor mange kunder der er omfattet af de angivne regler.
Når feltet er udfyldt korrekt bliver 3-tallet grønt. Er 3-tallet gult, er ingen regler er valgt.
4. Kommunikation
Du skal nu vælge, om du ønsker at sende din trigger på SMS, e-mail eller begge dele. Ønsker du at sende begge dele, skal både SMS- og mail-afsendelse tilkobles. Systemet afsender enten en SMS eller en e-mail til kunden - aldrig begge dele. Man vælger derfor, hvilken afsendelsesform der skal prioriteres højest. Sættes e-mail på 3 (højest) og SMS på 2, vil systemet først udsende en e-mail til alle de kunder, der har en e-mail adresse tilknyttet. Har kunden ikke en e-mail adresse tilknyttet, vil systemet i stedet udsende en SMS til kunden. Ønsker du ikke at din trigger skal sendes som en SMS, frakobler du SMS i dette afsnit.
Tilføjes en Kundegruppe, vil de kunder der er omfattet af de angivne regler automatisk blive tilføjet i denne kundegruppe.
Evt. automatisk sletning kan anvendes ved f.eks. tilbud til kunderne, der er gældende i x antal dage. Tilføjes automatisk sletning ryger kunden automatisk ud af kundegruppen efter det valgte antal dage, og vil ikke længere være omfattet af triggerens indhold.
Når feltet er udfyldt korrekt bliver tallet 4 grønt.
5. Indhold: SMS
Her kan du udarbejde teksten til triggeren til brug af SMS udsendelse. Ønsker du kun at udsende SMS-triggere, skal du huske at frakoble E-mail afsendelse i afsnit 4.
Bemærk: SMS afsendelse koster 0,96 kr. pr. afsendt SMS. 1 SMS indeholder 160 tegn. Overstiger SMS’en 160 tegn påbegyndes SMS nummer 2, og du vil blive takseret derefter. Vær sikker på på, hvad du sender ud, inden du aktiverer triggeren. Der er ikke fortrydelsesret på afsendte sms’er. |
Når feltet er udfyldt bliver 5-tallet grønt. Hvis du kun ønsker at udsende en E-mail trigger, skal dette punkt forblive tomt og tallet 5 fortsat vise rødt.
6. Indhold: E-mail
Her kan du udarbejde teksten en e-mail-trigger. Det kan fx være et nyhedsbrev. Ønsker du kun at udsende e-mail trigger, skal du huske at frakoble SMS afsendelse i afsnit 4.
Bemærk: Når feltet er udfyldt korrekt markeres tallet 5 med grønt. OBS: Hvis du kun ønsker at udsende en SMS trigger skal dette punkt forblive tomt og tallet 6 vil fortsat vise rødt.
7. Aktivering af trigger
For at aktivere triggeren gå til punkt: 1. Marketing aktivitet.
Sæt flueben ud for Aktiveret. Triggeren er nu aktiveret, og udsendes i forhold til de kriterier du har opstillet.
Hvis triggeren er opsat til at blive gentaget, kan du altid vende tilbage og Deaktivere triggeren.








