Indhold:
For at opsætte dine bekræftelser og påmindelser, gør du således:
Gå til Menu --> Konfiguration --> Kommunikation
Generelt
I dette felt er det først og fremmest vigtigt at give tilladelse til, om du ønsker at sende SMS'er, mails eller begge dele. Ønsker du ikke at sende SMS'er, skal du frakoble fluebenet:
Aktiver lange SMS: Lige under "E-mail" og "SMS" kan du også vælge, om du ønsker at aktivere lange SMS'er ved at sætte flueben i "Aktiver lange SMS". Ønsker du ikke at aktivere lange SMS'er, sætter du ikke et flueben. Her skal du være opmærksom på, at hvis dine SMS'er er længere end 1 SMS (dvs. 160 tegn, inkl. mellemrum), da sendes SMS'en ikke.
Bekræftelser
I dette felt opsætter du dine bekræftelser. Der er et felt til Email-bekræftelser og et til SMS-bekræftelser.
Ved E-mail-bekræftelser er det vigtigt, at du sætter et flueben i "Afsend e-mail ved booking".
Ved SMS-bekræftelser, er det lige så vigtigt, at du sætter flueben i "Afsend SMS ved booking", hvis du ønsker at sende booking-bekræftelser på SMS.
Når du skriver dit SMS-indhold, kan du i boksen til højre se et estimat af, hvor mange tegn, din SMS fylder. Her er det vigtigt at bemærke teksten med rødt: "Antallet af tegn varierer, når koder benyttes".
Se mere om koder nederst i denne guide.
SMS påmindelser
I dette felt indstiller du, hvor lang tid før en booking en påmindelse skal sendes ud. Du kan vælge at udsende én eller to påmindelser.
I første afsnit vælger du inden for hvilket tidsinterval SMS-påmindelsen skal udsendes. Det er her vigtigt at lave et tidsinterval, der ikke er for 'snævert'. Dette skyldes, at hvis en SMS ikke kan udsendes, af den ene eller anden årsag, vil systemet prøve at sende den igen, indtil det er lykkedes.
Du er nu klar til at skrive dine påmindelses-SMS'er i følgende felter:
En SMS pr. booking: Her sætter du et flueben, hvis kunden skal have en SMS på alle bookinger, der falder på den samme dag. Sætter du ikke flueben her, får de blot en påmindelse om den første booking på dagen.
SMS påmindelse: Dette er SMS 1. Sæt flueben her, hvis du ønsker at påmindelsen skal sendes, og skriv din ønskede tekst i feltet.
SMS 2. påmindelse: Hvis du ønsker, at kunden skal modtage to påmindelser, sætter du flueben her og skriver din tekst.
SMS ved aflysning: Bruges i forbindelse med kundens, samt egne, aflysninger. Udfyld hhv. "Kunden har selv aflyst" samt "Nødsaget aflysning" på samme måde som de forrige felter.
E-mail påmindelser
Du kan også sende påmindelser via E-mail. Dette er, modsat SMS'er, en gratis løsning.
Afsendes: Her indsætter du, hvornår mailen skal afsendes.
E-mail påmindelse: Ønsker du at sende påmindelser via mail, sætter du her et flueben og skriver din tekst.
En e-mail pr. booking: Her sætter du flueben, hvis du ønsker, at kunden skal have påmindelse om hver enkelt tid, der falder den samme dag.
Gensend varsling: Her sætter du flueben, hvis du ønsker at gensende en påmindelse for en booking, der har været flyttet.
Koder
Koder fungerer som "brevfletning". Bruger du fx koden $name$, vil systemet automatisk indsætte kundens navn. Da kunder har navne af forskellig længde, vil man ikke på forhånd kunne se, hvor mange tegn din SMS bliver på hver enkelt SMS.
Du finder koderne længere nede på siden under overskriften "Koder".
Eksempler på koder:
Har du yderligere spørgsmål omkring påmindelser og bekræftelser, er du altid velkommen til at kontakte vores support.





