Indhold
Afregninger – hvordan sker de?
Alle kasseboner, som har en eller flere tilskudsberettigede ydelser sendes automatisk til afregning hos regionerne, når måneden er gået.
Afregningerne samles per ydernummer og speciale, så der f.eks. for ydernummer 123456 er en afregning for speciale 54 og en for speciale 59. Indlejere og medarbejdere, som arbejder under samme ydernummer, samles i samme afregningsfil til regionen, så der kan sagtens være kasseboner for flere medarbejdere i én fil for speciale 54.
Alle kasseboner med en eller flere tilskudsberettigede ydelser vil af systemet blive set som egnede til at blive afregnet til regionen. Der er en række regler i kassen, som sørger for, at man ikke kan skabe en ugyldig kassebon, f.eks. hvor der er tilskudsberettigede ydelser uden en gyldig henvisning, eller hvor antallet af behandlinger overskrider det fastsatte. Vi udvider hele tiden med nye regler, så vi kan sikre, at der sker så få fejl som muligt.
Afregninger - klinikejer/administrator
Afregningerne har hjemme i Økonomi-sektionen, som kan tilgås således (af alle medarbejdere, som har adgang til økonomi-modulet):
Hold musen over Menu i øverste venstre hjørne
Vælg Økonomi i den menu, der kommer frem i venstre side af skærmen (den er i gruppen Administration).
Vælg EDIFACT:
Vælg Afregninger:
Tidligere afregninger
Når I vælger Afregninger, er den første side en oversigt over de afregninger, som er sendt afsted til regionerne på jeres ydernummer/ydernumre. Det er muligt at filtrere på listen på ydernummer samt hvornår afregningen er fra.
Listen ser således ud:
I eksemplet ovenover er der sendt fire afregninger til regionen den 2. juli 2020, for to ydernumre (123456 og 654321), med specialerne 54 og 55. Statuskolonnen opdateres til hhv. 'Godkendt' eller 'Afvist', så snart vi får besked fra regionen, der modtager beskeden.
Hvis man klikker på datoen på en afregning, får man en detaljeret visning af de kasseboner, som er blevet sendt til afregning. Denne liste kan filtreres per medarbejder og per kunde, så man nemmere kan søge en specifik afregning frem.
Listen ser således ud:
Medarbejderkolonnen viser, hvilken medarbejder, som er behandler på ydelsen, samt en specifikation af ydernummer i parentes. Man har mulighed for at se kassebonen ved at klikke på 'Vis'-linket efter bonnummeret. Kundenavnet linker direkte til kundestamkortet. De sidste to links, 'Gensend' og 'Returnér', bruges til rettelse af afviste afregninger.
Kasseboner, som vil blive afsendt i næste afregning
I kan til enhver tid følge, hvilke kasseboner der vil blive sendt afsted, når måneden er gået, ved at vælge 'Kassebonner til næste afregning' i den øverste blå bjælke (under topmenuen).
Listen kan filtreres på en enkelt kunde og/eller per medarbejder, som står som behandler på ydelsen.
Man kan klikke på 'Vis' for at se kassebonen og komme til kundestamkortet ved at klikke på kundens navn.
Kun kasseboner med en eller flere tilskudsberettigede ydelser vil blive vist.
Rettelse af afviste afregninger
Hvis en afregning/kassebon er blevet afvist af regionen findes her eksempler på, hvordan den kan rettes.
Hvis afvisningsgrunden ikke findes i denne liste, er supporten klar til at hjælpe.
For mange behandlinger/faktorer opbrugt
I dette tilfælde skal kassebonen ikke sendes ind til regionen igen, men derimod skal kunden betale det fulde beløb.
Søg kassebonen frem på afregningslisten (se 'Tidligere afregninger' afsnittet for at finde denne).
Vælg 'Returnér' linket ud for den specifikke kassebon.
Tryk 'Bogfør' i kassen for at udligne/returnere den originale kassebon. Hvis kassen ikke er åbnet, skal den først åbnes, og man skal derefter gentage trin 1 til 3.
Find herefter kundens behandling i kalenderen. Behandlingen er blevet åbnet igen pga. returneringen, så den kan trækkes i kassen igen. Husk at rette ydelsestypen til, så kunden betaler fuldt beløb, og bogfør kassebonen som normalt.
Mangler fodstatus på dato (fodstatus ikke indsendt)
Hvis fodstatussen ikke er blevet indsendt endnu, kan supporten hjælpe med at indsende fodstatussen med korrekt dato og gensende kassebonen til afregning igen.
Bemærk, at hvis I selv sender fodstatussen ind ved at bruge 'Gem og send'-knappen, får den dags dato som tidsstempel, og så skal I efterfølgende bruge 'Mangler fodstatus på dato (fodstatus indsendt med anden dato)' til at returnere den afviste kassebon og lave en ny med den nye korrekte behandlingsdato, som skal svare til fodstatussens dato.
Mangler fodstatus på dato (fodstatus indsendt med anden dato)
Hvis fodstatussen allerede er blevet indsendt til Fodstatushotellet, skal kassebonen i stedet laves på den dato, hvor fodstatussen er blevet indsendt.
Søg kassebonen frem på afregningslisten (se 'Tidligere afregninger'-afsnittet for at finde denne).
Vælg ”Returnér'-linket ud for den specifikke kassebon.
Tryk 'Bogfør' i kassen for at udligne/returnere den originale kassebon. Hvis kassen ikke er åbnet, skal den først åbnes, og man skal derefter gentage trin 1 til 3.
Find herefter kundens behandling i kalenderen. Behandlingen er blevet åbnet igen pga. returneringen. Flyt behandlingen i kalenderen, så dens dato passer med den dato, fodstatussen er blevet indsendt til Fodstatushotellet. Træk den i kassen igen, og bogfør som normalt.
Den nye kassebon med den korrekte dato bliver nu automatisk indsendt med næste afregning.
Forkert henvisning på afregning
eAdministration/CBIT Booking vil som udgangspunkt altid vælge den nyeste henvisning, når der skal afregnes til regionen. En gang imellem er denne henvisning ikke længere gyldig, og kan derfor ikke bruges.
Ret venligst henvendelse til supporten, så sørger vi for at rette, så det bliver den korrekte henvisning, der bruges, og vi sørger for at gensende kassebonen til næste afregning.
Afregninger – medarbejdere/indlejere
Medarbejdere og indlejere, som ikke har adgang til økonomi-modulet, har mulighed for at se en begrænset udgave af afregningerne, så de selv kan holde styr på, hvor meget der er blevet sendt til afregning, som de kan bruge til at f.eks. at tjekke indlejerberegninger.
Adgangen kræver, at der på medarbejderstamkortet er sat hak i 'Adgang til Min side'. Medarbejderen skal selv være logget ind.
Hold musen over Menu i øverste venstre hjørne.
Vælg 'Min side' i den menu, der kommer frem i venstre side af skærmen (den er i gruppen Overblik & Statistik).
Vælg Afregninger:
Herinde kan man finde de samme oversigter som i det primære afregningsmodul, men alle listerne er afgrænset til den indloggede medarbejder, så filtreringsmuligheden for medarbejder er ikke til stede.
Det er heller ikke muligt at lave rettelser til afviste afregninger herinde, det kræver økonomi-adgang.







