Spring videre til hovedindholdet

Synkronisér leverandører (produktlister)

Skrevet af Christian P

CBIT modtager prislister/produktlister fra forskellige leverandører og produktserier. Disse lister lægger vi, som en ekstra service, ind i systemet, så du nemt og enkelt kan synkronisere dem på din konto - så produkterne automatisk lægges ind med nyeste pris.

Obs!

Ønsker du at få indlæst en produktliste med leverandørpriser, kan du sende denne forespørgsel til os på [email protected]. Leverandøren skal derefter selv sende os deres prisliste, og på denne skal der indgå:

  • Navn på produktserie

  • Varenummer, stregkode/EAN

  • Varenavn, pris (gerne både købs- og salgspris)

  • Evt. produktbeskrivelser.

Det er vigtigt, at listen ikke indeholder tegn såsom '*@"#=' , eller ligende, da vi da ikke vil kunne indlæse og overføre den.

Når listen er tilføjet går du til Menu --> Leverandører

Når der er markeret et S ud for leverandører, betyder det, at der er lavet nye opdateringer, som kan synkroniseres.

  • Ved de leverandører, hvor der er lavet ændringer/opdateringer står [synkroniser] med rødt.

  • Tryk på [synkroniser] ud fra den leverandør som skal opdateres ellers lægges ind.

  • Det kan tage lidt tid, før systemet får hentet al dataen. Forlad ikke siden.

Når siden er hentet frem, kommer der en oversigt over alle de nye produkter, der bliver tilføjet, hvis der er prisændringer samt produkter der er udgået. Man kan fjerne fluebenet på de produkter, man ikke skal bruge.

Tryk på synkroniser for at få dataen overført til produkter.

BEMÆRK AT CBIT A/S IKKE PÅTAGER SIG ANSVARET FOR FORKERTE PRISER, VARENR, STREGKODER OG HVAD DETTE EVENTUELT MÅTTE MEDFØRE AF TABT OMSÆTNING ELLER LIGNENDE. DET ER DIT ANSVAR AT CHECKE, AT ALT ER KORREKT, INDEN DU SYNKRONISERER.

Røde og Orange linjer betyder produktet er udgået fra leverandøren. De røde er der aldrig handlet på, hvorfor de slettes fra systemet. De orange gøres inaktive.

Besvarede dette dit spørgsmål?